Tilkaldevikar

Vi har i øjeblikket mange vikarer som vi bruger fast og rigtig mange vikarer på venteliste. Vi har desværre ikke brug for yderligere ansøgninger i øjeblikket.

Møllevangskolen er kendt for en god modtaglese af vores tilkaldevikarer, både fra personalet og eleverne. Vi har et godt og hjælpsomt klima. Børnene er trygge og tillidsfulde. De er meget glade for at gå i skole, og selvom de måske savner deres ”rigtige lærer” ved dennes fravær, modtager de altid vikaren positivt.

Kontakt
Du vil typisk blive ringet op enten dagen før eller samme morgen (mellem kl. 07.00-07.30), hvor vi spørger, om du kan være vikar. Hvis du kan, så aftales mødetid, og hvilke lektioner du skal tage.
 
Mødetid og nøgler
Du skal møde seneste 10 min. før den første lektion. Her henvender du dig på skolens kontor på C-gangen, hvor du vil få udleveret en oversigt over dagens lektioner, nøgler og evt. en vikarplan. Nøglen afleveres på kontoret efter sidste lektion.
 
Straffeattest og børneattest
Vi indhenter straffeattest og børneattest, når du har været indkaldt første gang. Du behøver ikke at have dem med til informationsmødet. Får vi et svar tilbage med anmærkninger, vil du blive indkaldt til et opklaringsmøde.